Klientfortællinger

Der er god humor i dialogen

Jeg har i mødet med dig som  psykolog, altid mødet dig med et et smil og et grin. Når noget bliver svært har jeg oplevet at du mange gange får tingene til at blive lettere, når du kommer med en vinkel som jeg overhovet ikke havde tænk kunne være en mulighed og et grin, så blev det ikke så tungt at tale videre om problemstillingen. Det er en god måde at blive mødt på, da jeg har oplevede at det bliver lettere at tale om tingene der har været sværere, når det ikke bliver så alvorligt.

Jeg tror at det er en af de helt afgøre årsager til at jeg fik tillid til dig og fik modet til at tale om mine problemer og udfordringer.

Du holder en fast i den aftalte udvikling

I samtalerne har der været en klar rød tråd og det var ikke muligt at komme uden om når noget blev svært, så stillede du et nyt spørgsmål, der fik samtale til at rette sig mod det aftalt mål, vi har talt om. Noget af det jeg godt kunne have tænkt mig var, at vi havde stoppe op hver  3 mdr. for at tale om målet var nået eller om der var noget der skulle en helt anden retning.

Jeg er usikker på om det ville have haft den helt store betydning for mig eller det i virkelighed er en frustration over, at jeg ikke have modet før til at åben op får for mine oplevelser.

Tager altid telefonen når det er rigtigt svært

Vi havet mange samtaler i telefonen  i den periode, hvor det var rigtigt svært for mig.  Du var altid til at få fat i, selv en søndag hvor  min kone blev bekymret for mig og havde behov for at tale med dig om hvas hun skulle gøre.

Det betød at jeg følte at jeg have en sikkerhed, hvis jeg skulle gøre noget dum, havde det svært, så kunne jeg ringe og der vil være en jeg kunne tale med. Det er en god sikkerhed at tænke på, når det svært.

Tillid til andre mennesker, lært at sige fra uden at virke sur

Have tilid til andre mennesker ud fra der hvor de er og ikke forvente det samme, som jeg har til mig selv.

Det har betydet at jeg ikke bliver så skuffet på andre og ikke forventer så meget af ander som jeg gjorde tidligere. Det betyder at jeg faktisk godt kan møde en person med en anden holdning og synes at de er ok.

Jeg er også blevet mere tydelige på mine egne personlige grænser. Det betyder at jeg er blevet mere tydelig på, hvad min grænse er og siger fra meget tidligere end jeg gjorde før, det betyder at jeg beder kan styre mig og ikke bliver så sur.

Jeg tror  faktisk at det handler om at jeg har lært mig selv at kende og mine grænser for hvad jeg vil og at jeg er ok som menneske. Det er nok det jeg har fået ud af forløbet, det er mega fedt, tak for at jeg skulle skrive det her, det er dejligt at blive mindet om det.

Forløb

Jeg gik hos Pernille i tre år fra 2012 til 2015. I starten var det 1-2 gange ugentligt. Det sidste halve år var det 1-2 gange i kvartalet. Pernille var fleksibel, og vi tilrettelagde mit forløb efter mine behov – som kunne skifte meget.

Hvorfor Pernille var god for mig

Set i bakspejlet tror jeg, at Pernille meget tidligt “gennemskuede” mig – forstået på den måde, at hun hurtigt læste, hvor kernen i min problemstilling var. Men hun gav ikke udtryk for det og lod mig ikke vide, hvad hun tænkte. Allerhøjst viste hun mig sin empati og forståelse for, at det var svært at være mig. Det var altafgørende for mig, at hun havde den forståelse for min situation, at hun turde give mig ro til, at jeg selv fik samme forståelse for min situation, som hun havde.

Før Pernille havde jeg gået hos en anden psykolog, som meget tidligt kom med domme som: “Sådan skal et forhold ikke være; du skal skynde dig ud af det”, og det stressede mig kun yderligere, for jeg var slet slet ikke dér, hvor jeg kunne tænke så konkret og handlingsorienteret endnu.

Da jeg mødte Pernille, havde jeg nemlig meget svært ved at tænke en selvstændig tanke. Jeg hørte “stemmer” – min mor, min søster, min veninde – som hele tiden gav deres holdning tilkende om mit liv. Jeg kunne ikke selv vurdere, hvad der var rigtigt for mig og lod mig derfor styre af andres forestillede domme over mit liv.

Fordi Pernille talte med mig uden at give sin holdning tilkende, blev hun ikke endnu en stemme i mit forvirrede hoved. Hun var den, der lige så stille hjalp mig med at afkode disse andre stemmer og finde tilbage til mig selv. Mit jeg, mine følelser, mine instinkter.

Hun er tålmodig og rolig. Jeg tror egentlig, hun var ret bekymret – f.eks. da hun til en session mødte min daværende kæreste, som var årsagen til min dårlige tilstand – men hun lod mig ikke vide det og gav mig tid, så min proces blev sund og bearbejdet.

Da jeg afsluttede mit forløb hos Pernille, havde jeg et andet fodfæste i mit liv, end jeg nogensinde har haft før. Og jeg er ikke bange for, at jeg ryger tilbage i samme elendighed. Det er jeg blevet for stærk og sund til.

Min problemstilling

Da jeg startede mit forløb hos Pernille, var jeg ikke rigtig klar over, hvad mit “problem” var. Jeg vidste, at mit parforhold ikke fungerede optimalt, og at jeg havde svært ved at danne mit et overblik – jeg følte mig stresset og ufokuseret. Pernille hjalp mig i første omgang med at få styr på min angst, som var meget omfattende i starten, og da jeg efter et halvt år i terapi hos Pernille gik fra min kæreste, hjalp hun mig med at komme mig over et psykisk voldeligt forhold.

Pernille hjalp mig ikke konkret til at gå fra ham, for den beslutning kom meget pludseligt som et lyn fra en klar himmel, uden at jeg nåede at tale med hende om mine overvejelser. Derimod hjalp hun mig i hele forløbet med at mærke mig selv, mine grænser og ikke mindst at turde stole på dem – og på den måde var hun indirekte den udløsende faktor for, at jeg pludselig turde gå min vej. Og holde fast.

Jeg får altid en klump i halsen, når jeg tænker på Pernille. Jeg har grædt utroligt meget hos hende, og jeg har delt nogle af de tungeste øjeblikke af mit liv med hende. Jeg er hende evigt taknemmelig for sit arbejde med mig, og jeg vil anbefale hende til alle, som ønsker at gøre noget godt for sig selv og få styringen tilbage i deres liv.

Som alle andre ved jeg stadig ikke, hvilken vej mit liv til tage, og hvor jeg ender – men det synes jeg kun er spændende nu, for Pernille hjalp mig til at finde mit indre kompas igen, og derfor ved jeg i dag, at jeg altid vil have mig selv med, uanset hvor jeg ender. Hvis man har prøvet at miste sig selv fuldstændigt, vil man vide, hvilken absolut lykkelig og overvældende følelses det er.

Terapi hos Pernille

Pernille var min tryghed, min stabilitet og min ro midt i det kaos, som jeg befandt mig i. Hun lod sig ikke skræmme af de tanker, situationer og oplevelser, som jeg selv syntes var helt og aldeles så forfærdigelige, at jeg knapt turde sætte ord på eller sige dem højt. I stedet stillede hun spørgsmål uden at dømme eller drage forhastede konklusioner – og gennem hendes nysgerrighed, åbenhed og logiske forklaringer på mit kaos fik hun nænsomt afdramatiseret mit indre ragnarok og fik mig til at forstå angstens væsen. Hun viste mig, at jeg kunne styre den og overvinde den ved at bruge de redskaber, som hun gav mig. Fysiske redskaber som åndedræt og afspænding hjalp mig tilbage i min krop og forhindrede optrapningen af panikanfald. Og psykiske redskaber som at tackle de negative tankespiraler ved at lære at identificere dem og observerer dem i stedet for at forsvinde ind i dem, hjalp mig til ikke at fremprovokere angsten. Da jeg begyndte at få styr på redskaberne, så vi på de dybere årsager til min angst – og Pernille hjalp mig til at få en dyb og værdifuld indsigt i mig selv og mine mønstre. En indsigt, som i dag gør, at jeg lever et helt andet liv – et liv uden angst.

Forløb

Jeg har haft fire psykologsamtaler fra oktober 2015 hvor stress niveauet på mit arbejde var meget højt til december 2015, hvor jeg blev fyret fra mit job pga en forventet sygemelding, som arbejdsgiveren ikke var indstillet på. Pernille havde op til flere gange anbefalet mig at blive sygemeldt så jeg kunne blivet “nulstillet” og komme helt væk fra det arbejdsmæssige pres. Desværre indså jeg først for sent, at en sygemelding i den grad var nødvendig, og jeg endte med at blive fyret dagen før, jeg ville have fået en sygemelding. Den oplevelse har jeg i hvert fald lært en hel del af, og jeg skal ikke være så loyal mod en arbejdsgiver, at det går ud over mit eget helbred.

Effekt

Det har været meget givende for mig at tale med Pernille, og jeg er glad for den udvikling der er sket på så kort tid fra oktober til december 2015. Jeg har fået anbefalet gode bøger og øvelser til afslapning/afspænding, som jeg anvender hver dag, og som giver mig den tiltrængte ro i kroppen. Jeg har også haft søvnproblemer, hvor jeg har haft svært ved at falde i søvn og vågnet flere gange i løbet af natten pga uro i kroppen og tanker der pressede sig på. Jeg har allerede nu opnået en langt bedre nattesøvn ved hjælp af de afspændingsøvelser jeg har lært, og jeg føler jeg har mere energi om dagen til fysisk træning, jobsøgning og afslapning med en god bog.

I mine samtaler med Pernille føler jeg, at jeg har fået et godt og tiltrængt “spark” bagi til at forlade flinkeskolen og turde sige nej til opgaver, jeg ikke er ansvarlig for. Jeg har lært, at det er nødvendigt at sige fra for at undgå stress fremover. I min nuværende jobsøgning er jeg opmærksom på at mærke min egen mavefornemmelse for virksomhedens arbejdsmiljø og evt også gå efter nedsat arbejdstid med én ugentlig fridag. Mit helbred har helt klart fået første prioritet.

Pernille havde en øvelse med de vigtigste personer i dit liv og hvad de giver dig og betyder for dig. Den har jeg tænkt en del på og faktisk været mere sammen med familie og venner ikke kun i december men også i januar. Jeg har også brugt familie og venner til sparring omkring min jobsøgning. Det er dejligt og positivt at vide at man har et godt socialt fundament som er afgørende for et godt liv. Pernilles råd med at alt det gode og brugbare du får fra dine nærmeste – kærlighed, omsorg, opmuntring, glæde – skal du også huske at give til dig selv, synes jeg virkelig er et godt råd. Jeg øver mig hver dag i at være god ved mig selv og opsøge mennesker, der gør mig glad.

Samarbejde

Jeg følte god kemi med Pernille allerede ved vores første samtale, slappede helt af og gav udtryk for hvor ked af det, jeg var over den stressede situation jeg befandt mig i og ikke rigtig kunne finde en udvej på. Pernille lyttede til mig, analyserede situationen sammen med mig og kom med løsningsforslag til hvad jeg kunne gøre skridt for skridt. Jeg fik anbefalet noget litteratur, hvor jeg tydeligt fandt lighedspunkter med mine egne symptomer. Jeg indså, at mine symptomer var helt normale, og at der var hjælp at hente. Jeg er utrolig glad for mit forløb hos Pernille og vil fremover anbefale andre i samme situation at søge professionel psykologhjælp.

Mit forløb hos Pernille startede i ét hjørne og udviklede sig i helt andre retninger og til andre hjørner undervejs og blev på den måde et længere forløb med livsvæltende omstændigheder undervejs af flere slags. Jeg er slet ikke i tvivl om at Pernille og vores samtaler er årsagen til, at jeg i dag et helt helt menneske, på trods af alt hvad jeg har været igennem og også grunden til at jeg er hvor jeg er i dag – et rigtig godt sted!

Pernille er noget særligt både som menneske og psykolog. Jeg har oplevet en uovertruffen og usammenlignelig behandling fra hendes side som var en kombination af stor empati, at udfordre mine tankemønstre, tilbyde mig nye perspektiver og en utrolig støtte som har strakt sig meget langt! Pernille er meget fagligt dygtig og professionel samtidig med, at hun har et stort hjerte. Pernille har været med mig på en stor ‘rejse’ af positiv selvudvikling som hun har en stor del af æren for. Hun skal have mine aller varmeste anbefalinger med på vejen!

Hun er virkelig god

Pernille har gjort underværker for vores parforhold. Hun er følelsesmæssigt intelligent, teoretisk knivskarp og behagelig at være i selskab med – og den kombination gør, at man føler sig tryg og åbner op i hendes selskab.

Ret hurtigt fandt vi ud af, at alle vores mange problemer faktisk blev aktiveret i det samme mønster og fik anvist retning til, hvordan vi kunne begynde at træde nye stier. Skridt for skridt med hinanden i hånden har vi nu rettet fokus mod et fælles mål og bevæger os dag for dag længere væk fra krisen og mod den kærlighed vi havde engang. Vi gør arbejdet, men Pernille har vist os, hvordan. Og vi kan kun anbefale alle at gøre brug af hendes hjælp. Hun er virkelig god.